Pris-regn til Linds Homebrew ved Nordic Brew

Til den nylige overståede øl-festival Nordic Brew 2026 i Frederikshavn, som er en af Nordens største øl-festivaler, med over 6000 gæster, fik vi hele tre top-3 placeringer med vores øl! Det er helt vildt!

Der var under festivalen Kåring af Nordens bedste øl i 5 kategorier, hvor vi valgte at deltage i 3 konkurrencer.

Vi fik første pladsen i kategorien Nordens bedste Jule-øl med vores Juleøl Nisse Kram, som netop er landet hos alle vores forhandlere. Der var i alt 11 bryghuse som stille med en juleøl i konkurrencen, og vi var oppe mod nogle stærke aktører. Et enigt dommerpanel kårede vores Nisse Kram som den bedste blandt disse jule – øl, ud fra følgende kriterier for en Jule-øl: En øl der er krydret og skal dufte af jul.
En kategori, der gerne må, men slet ikke behøver at være domineret af kanel og andre “julekrydderier”. Bør være en god ledsager til den fede julemad og/eller i sofaen efter en god julefrokost.

Derefter fik vi en 3. plads i kategorien Nordens bedste godnat-øl for vores Stolt Thybo – en lækker og ren Imperial Stout, som er helt uden smagstilsætninger. Her var også 11 øl med i konkurrencen og top-3 var alle Imperial Stouts. Kriterierne for denne kategori var: En øl, der er mørk med ikke for høj alkoholprocent; fx stout, porter, hvilket passer meget godt på vores Stolt Thybo.

I kategorien Nordens bedste “saft”-øl havde vi valgt Humle Guf som vores bud til at passe på kriterierne: IPA (India Pale Ale) har gjort ølrevolutionen endnu mere saftig og interessant. Med Saft hylder Nordic Brew ølrevolutionens signaturdrik IPA. Ud af 12 deltagende øl, fil vi en flot 3. plads i denne kategori.

Vi er ganske enkelt helt ekstatiske over de gode bedømmelser af vores øl og den modtagelse de også fik af de besøgende på Nordic Brew, med andre ord – vi er Stolte Thyboere 😊

Tak til arrangører, brygkolleger og gæster for en helt igennem fantastisk øl-festival!

Nu tager vi en pause fra øl-festivalerne indtil 2027, hvor vi igen er at finde på diverse festivaler rundt omkring i det Danske landskab.