Om Bryghuset
Linds Homebrew fra Thy
Vores historie

Fra nysgerrighed til passion
Historien om Linds Homebrew begynder i 2019, hvor vi deltog i et kursus hos den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster. Her blev vores interesse for ølbrygning for alvor vakt, og det blev starten på en rejse ind i håndværket, smagene og de mange muligheder, som hjemmebrygning rummer.
Det, der begyndte som en fælles interesse og nysgerrighed, udviklede sig hurtigt til en passion, der fyldte mere og mere i hverdagen. I 2024 tog vi et skridt op ad stigen og etablerede Linds Homebrew, hvor vi kunne dyrke vores håndværk endnu mere målrettet og hvor vi har mulighed for at dele vores bryg med andre.


Naturen som inspiration
En særlig del af Linds Homebrew er forbindelsen til den lokale natur. Vi har en sanketilladelse til Nationalpark Thy, så i flere af øllene indgår ingredienser herfra, hvilket giver bryggene et unikt præg og en smag, der er forankret i de omgivelser, hvor de er skabt.
Det er en måde at bringe naturen med i glasset – og samtidig skabe noget, der er både lokalt, autentisk og anderledes.
Et fælles projekt
Linds Homebrew er ikke kun et projekt for os – det er i høj grad en familiehistorie. Flere af vores børn hjælper gerne til, særligt når der er øl-festivaler og arrangementer.
Det giver en helt særlig stemning omkring vores bryggeri, hvor fællesskab, engagement og glæden ved at være sammen er en naturlig del af oplevelsen.


Passion for håndværk og gode oplevelser
For os handler ølbrygning om mere end teknik – det handler om at skabe noget med personlighed. Hver brygning er et resultat af en fælles indsats, hvor opskrifterne udvikles, justeres og finpudses, indtil smag, balance og karakter er helt i top.
Vores ambition er klar: vi ønsker at skabe øl, der ikke bare smager godt, men også bidrager til de gode stunder – hvad enten det er ved middagsbordet, til en fest eller blandt venner.
Smagen skal sidde lige i skabet
For at opnå den helt rigtige smag på øllene, har vi etableret et smagepanel som består af folk med forskellige kompetencer i forhold til øl – her er både øl-dommere, madkyndige og andre øl-nørder med til at vurdere vores forsøgs-øl.
Vores smagepanel yder en uvurderlig hjælp for os når vi udvikler øllene, ved at smage og kommentere på smag, udseende mm, så vi når frem til et produkt med høj kvalitet og god smag.


Linds Homebrew i dag
I dag er Linds Homebrew et passioneret projekt med rødder i både håndværk, natur og fællesskab. Det er drevet af nysgerrighed, kvalitet og lysten til konstant at udvikle sig – samtidig med, at det personlige og jordnære bevares.
Vi er et fantombryggeri – hvor opskrifter udvikles hjemme hos os i Thy, mens selve produktionen foregår på et etableret bryghus. I øjeblikket samarbejder vi med Brygger Jonas Jacobsen på Randers Bryghus når vores øl skal fra gå fra testlaboratoriet og ud til kunderne.

Linds Homebrew er ikke bare øl – det er en historie om passion,
familie og kærligheden til godt håndværk.
Betina og Jørgen Lind
Teamet bag Linds Homebrew

Jørgen Lind
Ejer og brygmester

Betina Lind
Brygmester

Magnus Lind
Hjælper

Amanda Lind
Hjælper

Kenneth Kim Nielsen
Hjælper

Søren Mygind
Grafisk design

Linds Homebrew Smagepanel og venner

Peugeot Boxer
Arbejdshest