Nyt samarbejde mellem KANT Festival 2026 og Linds Homebrew

Som noget nyt har KANT Festival (kantfestival.dk) og Linds Homebrew indgået et samarbejde.

Kant Festival er en årlig, tilbagevendende fotofestival og en hyldest til fotografiet, til naturen, kunsten og de gode og de vigtige fortællinger.

Den første weekend i oktober slår KANT Festivalen dørene op til Thisted Musikteater og tre dage med et overflødighedshorn af fotografiske oplevelser – foredrag og fotoudstillinger, masser af socialt samvær og hygge, og masser af inspiration til fotografiet og til livet.

Uanset om du er fotointeresseret, naturelsker, kunstkender, bredt kulturelt interesseret, eller helt enkelt bare elsker gode historier, flotte og fascinerende indtryk og godt selskab, så har KANT Festival noget at byde på.

Der vil være mulighed for at købe øl fra Linds Homebrew i løbet af festivalen til de forskellige arrangementer samt til den årlige festmiddag hos Linds Homebrew’s gode samarbejdspartner Baghuset (cafe-baghuset.dk ). Her vil Betina Lind desuden holde et indlæg for deltagerne omkring de forskellige øl og en kort fortælling omkring bryggeriets historie.

Begge parter glæder sig meget til det nye samarbejde – og de mange oplevelser, som de mange deltagere til festivalen kan se frem til.